 |
|
|
| Myter og fakta om Doman-metoden |
|
 |
|
|
| |
Mytedannelse har til alle tider været et effektiv våben til at mistænkliggøre nye tanker. I oldtiden var myter sandhed, men som historieskrivningen vandt frem, blev løgnene afsløret og myterne blev ren underholdning. Sådan bliver det naturligvis også med Doman-metoden, men indtil da, må vi vedvarende tilbagevise og afsløre myterne.
AF ERIK HOLST OG LARZ THIELEMANN
Myterne om Doman-metoden er ærgerlige og hindrer en konstruktiv fremadrettet debat. Værst er det dog at disse myter er direkte årsag til, at en lang række hjerneskadede børn i Danmark ikke får en ordenlig behandling. Konsekvensen af dette er for mange et institutionsliv, i stedet for et aktivt og værdigt liv som selvstændige og selvhjulpne.
Vi vil i det følgende prøve at aflive nogle af de myter, der desværre er udbredte både blandt fagfolk, og sikkert også blandt mange af de forældre, der ikke har stiftet nærmere bekendtskab med hjemmetræning og Doman-metoden.
Myte 1: Doman-metoden er ikke dokumenteret
Det er korrekt at der ikke foreligger en klinisk videnskabelig dokumentation af Doman-metoden som samlet koncept. Det skal imidlertid nævnes at INGEN metoder og behandlingsformer, som benyttes på handicapområdet i det offentlige regi er dokumenteret. Dette blev bekræftet i et brev fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 2. oktober 2005, hvor ministeriet skriver:
"Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan til orientering oplyse, at ministeriet ved søgning i ministeriets journalsystem for indeværende journalperiode (2003-2007) ikke har fundet nogen akter vedrørende klinisk dokumentation af nævnte behandlingsformer."
I Sundhedsstyrelsens supplerende notat i relation til træning/genoptræning af børn med hjerneskader, jf. Notat af den 7. august 2001 skrives der:
?Egentlige videnskabelige undersøgelser af IAHP's programmer vil formentlig være overordentlig vanskelige og tidskrævende at gennemføre bl.a. på baggrund af de mange enkelte elementer, der anvendes i forskellige kombinationer og inhomogeniteten i patientgruppens diagnoser og symptomatologi, f.eks. vil eventuelle positive effekter af et element kunne blive overskygget af negative effekter af et andet element og omvendt. Hertil kommer vanskelighederne ved at IAHP anvender egen særlig terminologi.?
Faktum er, at Doman-metoden ubetinget er den mest dokumenterede af alle metoder og behandlingssystemer på handicapområdet:- Instituttet bag Doman-metoden (IAHP) skrev sin første videnskabelig artikel, trykt i American Medical Journal i 1960. [1]
- I 1993 skrev IAHP en videnskabelig artikel omhandlende alternativ behandling af epilepsi. [2]
- Alle patient-historier på IAHP er offentligt tilgængelige (over 20.000). [3]
- Hvert kvartal udgives et tidsskrift, der beskriver alle Doman-børnenes fremskridt. [4]
- I 2005 udkom en rapport udarbejdet af Marselisborg Hospitalet i samarbejde med Socialministeriet på baggrund af undersøgelser af ca. 50 Doman-børn i Danmark. Rapporten beskrev overvejende positive resultater både fysisk, kognitivt og socialt. Specielt var familiernes trivsel meget forbedret. [5]
- Foreningen Hjerneaktiv har 2004, 2005 og 2006 lavet undersøgelser blandt de familier, der trænede på det aktuelle tidspunkt og samtlige undersøgelser viser voldsom udvikling for børnene og stor harmoni i familierne generelt. [6]
- Speciallæge Helena Bergkvist lavede en videnskabelig "Poster" på baggrund af et studie af 13 Doman-børn, som blev præsenteret på en på stor læge-konference i 2006. Børnene udviklede sig i gennemsnit dobbelt så meget med Doman-metoden sammenlignet med udviklingen før træningen. [7]
- Foreningens Hjerneaktiv lavede februar 2007 en opgørelse af forældres inklusion på arbejdsmarkedet og hvad der sker med mødre, der går hjemme i en årrække for at optræne deres hjerneskadede børn. Undersøgelsen afslører også børnenes inklusion i børnehave, skole, arbejde eller hjemme. De opsigtsvækkende resultater siger, at ud af 22 forældre, der har trænet med Doman-metoden i mere end tre år vender 87% tilbage på arbejdsmarkedet igen. Hvad bedre er: 27% af børnene overflyttes til en normal børnehave, skole eller et normalt arbejde. [8]
På den baggrund må vi konkludere at påstanden om den ikke eksisterende dokumentation unuanceret og manipulerende.
Myte 2. Doman-metoden kræver 8-10 timers daglig træning
Faktum er, at forældrene 100% selv definerer graden af intensitet, varighed og hyppighed og dermed træningsmængden for barnet og familien.
IAHP har defineret seks niveauer, hvormed man kan optræne og behandle sit hjerneskadede barn.
Det første niveau er at læse Glenn Domans bog "Sådan hjælper du dit hjerneskadede barn" og derefter sammensætte sit eget program på baggrund af bogens oplysninger. Et sådant program kan variere fra 30 min. til 8 timer dagligt.
Det andet niveau er at tage på et kursus med samme navn som bogen, og sammen med IAHP´s personale lave sit eget "Home program". Igen er det forældrene, der afgør træningsmængde og intensitet.
Herefter er der forskellige muligheder for uddannelse og rådgivning fra IAHP. Ønsker forældrene at behandle barnet på det mest intensive niveau, som kaldes Intensive Treatment Program indebærer det, at barnet ses og evalueres af IAHP. Her er der klare forventninger fra IAHP til forældrene. Dette niveau er kun for forældre, der selv ønsker en høj grad af intensitet, varighed og hyppighed og indebærer en egentlig uddannelse af forældrene.
Myte 3. IAHP udvælger og optager kun de bedste børn og de mest ressourcestærke familier
Der findes ingen selektion eller udvælgelse sted fra Instituttets side. For at læse bogen "Sådan hjælper du dit hjerneskadede barn" kræves selvsagt kun, at man kan læse. Derfor kan Instituttet naturligvis ikke selektere i, hvem der benytter deres programmer på baggrund af bogen.
Kurset "Sådan Hjælper Du Dit Hjerneskadede Barn" er ligeledes åbent for alle, der har et hjerneskadet barn. Eneste krav er, at man kan forstå engelsk på et niveau, der gør, at man får et acceptabelt udbytte af kurset.
Hvis familier ønsker at få IAHP's ekspertrådgivning og uddannelse på Intensive Treatment programmet, forudsætter det, at man følger Instituttets anvisninger med hensyn til de programmer, som man skal lave med sit barn. Det har derimod ingen indflydelse overhovedet, hvorvidt barnet har en mild, moderat eller alvorlig hjerneskade. Det har heller ingen indflydelse hvilken alder barnet har.
I modsætning hertil, har mange forældre oplevet selektion i det danske behandlingssystem. F.eks. findes der behandlingstilbud hvor barnet kun kan få hjælp, hvis det er i en bestemt aldersgruppe, eller har et vist funktionsniveau. Ligesom det ofte er et problem hvis barnet ikke har nogen diagnose, idet systemet simpelthen ikke kan finde ud af, hvilken "kasse" barnet så skal puttes i.
Myte 4. Kommunernes støtte til familier der benytter Doman-metoden, tager det ressourcer fra andre handicappede børn og specialinstitutioner
Intet kunne være mere forkert. Faktum er, at hjemmetræning efter Doman-metoden, er billigere end de traditionelle specialbørnehaver og specialskoler. For eksempel sparer Hvalsø kommune 200.000 kr. årligt pr. familie. Uden indregnet besparelse aflastning, sparet medicin, sparede indlæggelser med videre. [9]
Myte 5. Det er kun de ressourcestærke familier, der kan klare Doman-metoden
Faktum er, at der er adskillige enlige og forældre med indvandrerbaggrund, der hjemmetræner efter Doman-metoden. I foreningen mener vi, at der er en klar årsagssammenhæng mellem ressourcer og valg af Doman-metoden. Men sammenhængen er den omvendte af, hvad der normalt fremføres. Efter vores erfaring er det ikke specielt ressourcestærke familier, der vælger Doman-metoden, men de BLIVER ressourcestærke. Dette hænger sammen med den uddannelse og indsigt, man får fra Doman-instituttet og den optimisme og ukuelighed man får ved at se sit barn udvikle sig.
Noget af det mest ressourcekrævende man som forældre til et hjerneskadet barn oplever, er usikkerheden og mangel på viden om barnets problemer. Denne usikkerhed og mangel på viden forsvinder, efterhånden som man lærer om neurologisk udvikling, og ser på sit barn, at det virker i praksis.
Myte 6. Det ville være sket alligevel
Når alle myter, løgne og manipulationer er tilbagevist med saglige argumenter og vi forældre prøver at skabe fokus på det, som det hele drejer sig om, nemlig børnenes udvikling og fremskridt, så kommer det sidste forkrampede postulat: "Det ville være sket alligevel".
Faktum er at ingen mennesker vil bruge i tusindvis af kroner, opgive karriere og give afkald på en masse sociale og komfortable glæder, hvis ikke det man gjorde havde et fornuftigt formål. Hvis en virksomhed giver underskud, så lukker man butikken – sådan er det også for os forældre, der lidenskabeligt kaster os ind i et projekt for at hjælpe vores børn. Virker det ikke så stopper vi naturligvis. Det sker bare ikke så tit.
Mange børn, der er optrænet med Doman-metoden har diagnoser, der fortæller om et liv som retarderet, uden mobilitet, sprog eller kontakt med omverdenen. Mange, mange af disse uhyggelige profetier er heldigvis blevet gjort til skamme. For første gang i historien begynder vi at flytte børn fra en handicap-tilværelse over på normalbarnsområdet jvf. Myte 1, punkt 8.Vi håber ovenstående har aflivet nogle af de udbredte myter, der desværre eksisterer om IAHP´s programmer. Det ville være befriende for debatten, hvis den kom til at handle om resultater og livskvalitet.
Det tog som bekendt 100 år, fra man opdagede at jorden var rund, til magthaverne erkendte dette. Forhåbentlig skal der ikke gå lige så lang tid, før verden erkender, at et hjerneskadet barn ikke er en håbløst tilfælde, men accepterer at hjernen er plastisk og hjerneskadede børn kan udvikle sig ligesom alle andre børn kan ? de skal bare hjælpes af en kærlig hånd.
Noter:
1. Sådan Hjælper Du Dit Hjerneskadede Barn af Glenn Doman
2. Sådan Hjælper Du Dit Hjerneskadede Barn af Glenn Doman
3. www.iahp.org
4. www.iahp.org
5. www.marselisborgcentret.dk
6. www.hjernetips.dk
7. www.hjernetips.dk
8. Kan rekvireres
8. www.hvalsoe.dk
|
|
|
| Hjerneaktiv.dk |
| Den 16. februar 2004. Revidret den 17. maj 2007.
|
|
 |
| Erik Holst og Larz Thielemann |
|
|
|
|
