En videnskabelig metode, der bygger på børns fem elementære forudsætninger for udvikling.

I dag har 8-10 procent af alle børn mellem 0-18 år så alvorlige neurologiske problemer, at de skal have en særlig behandling, støtte eller et specialskoletilbud.
Mange af disse børn har en diagnose, som indenfor områderne ADHD, autisme, cerebral parese, spasticitet, epilepsi, sjældne syndrom-diagnoser, motorikproblemer eller generelle indlærings- og koncentrationsvanskeligheder. Andre igen har ingen diagnose eller kan ikke kategoriseres, men de kan alligevel ikke det sammen, som deres jævnaldrende kammerater.

Mange forældre har været igennem en lang række undersøgelser med deres barn. Måske har barnet fået en diagnose og en del formodninger om, hvad der måtte være galt. Alligevel er du som forældre i vildrede, for der sker ingenting.

Det kan være både betryggende og hensigtsmæssigt at få stillet en medicinsk diagnose, men det løser sjældent barnets reelle problemer. En diagnose kommer først til sin ret, når den følges op af en individuel og målrettet behandlingsplan. Det er her, den neurologiske træning og stimulering udfylder et kæmpemæssigt hul i det danske sundhedssystem.

Koncept og metode

Den raske gennemsnitlige barnehjerne har milliarder af hjerneceller, men samstemmende videnskabelige undersøgelser siger, at den måske kun bruger et par procent til det daglige hjernearbejde. Sammenholdes det med, at hjernen er "plastisk", danner der sig pludseligt et mønster af muligheder og håb for den skadede og dysfunktionelle hjerne. Fordi den, som reaktion på fejl og forstyrrelser, er i stand til at reparere sig selv, kaldet "neuroplasticitet". Dette sker i alle hjerner uafbrudt og gør at raske børn og voksne kan udsætte deres hjerner for mange ufornuftige eksperimenter, uden at det har en videregående konsekvens. For børn med hjerneskade eller manglende modning i hjernen rækker denne neuroplastiske mekanisme desværre ikke. Den neurologiske træning og stimulering går derfor i al sin enkelthed ud på at optimere denne selvreparerende proces til et højere niveau. Det handler med andre ord om at udvikle hjernen i hurtigere end det ville være sket på naturlig vis.

Et af metodens helt afgørende principper er den systematiske registrering af alle målsætninger og handlingsplaner. Alle programmer og øvelser nedfældes i en såkaldt "træningsdagbog", så den faktiske indsats kan evalueres i forhold til det ønskede mål og alle involverede kan vurdere effekten af familiens indsats.
Barnet har fem helt afgørende og elementære forudsætninger for at udvikle sig til at blive sunde, normale og raske børn. Illustrationen til venstre viser en hierarkisk model af NTS-konceptet. Lad os gennemgå de fem trin.

Ernæring og diæt

God ernæring spiller en vigtig rolle for alle børns udvikling, men en kost med vedvarende høj kvalitet og berigende kosttilskud, er en absolut nødvendighed for børn med neurologiske udfordringer. Madens fornemste opgave er derfor, at fremskaffe de bedste fysiologiske betingelser for barnets udvikling. Kost og ernæring er selve soklen på det hus vi skal bygge og derfor den nederste og bærende bjælke i NTS-konceptet.

Alt for mange børn udsættes for skødesløs ernæring, fordi man undervurderer kostens betydning for hjernens og organismens funktioner. Det er derfor vigtigt, at nervesystemet og kroppen får den rette stimulans. Høj ernæringskvalitet er første forudsætning for barnets udvikling.

Den fysiologiske del af den neurologiske træning og stimulering består af en diæt med masser af grøntsager, bælgfrugter, kød, fisk og sunde fedtstoffer, hvor kemiske tilsætningsstoffer sammen med sukker, mælk og gluten er fjernet. Dertil kommer en individuel plan for nødvendige kosttilskud, vitaminer, mineraler og fedtsyrer.

Motorisk stimulering

Mobilitet og bevægelse er en nødvendighed for at udvikle og stimulere hjernen til at blive velfungerende. For det raske barn drejer mobilitet i første omgang om mobilitet for mobilitetens skyld. Barnet gennemgår faserne krybe, kravle, klatre, gå og løbe. Mobilitetens forskellige faser stimulere forskellige områder i hjernen. Kryb og kravl stimulerer først og fremmest den subkortikale krybdyrshjerne og helt grundlæggende færdigheder indenfor syn, hørelse, følesans, lugt og smag. Gang, løb og gymnastik stimulere derimod de højere lag i hjernebarken, som intellekt, følelser og sprog.

Det er individuelt, hvilke fysiske øvelser det enkelte barn skal lave. Det afhænger udelukkende af de neurologiske problemers karakter. Generelt kan man sige, at kryb og kravl er et effektivt middel til at organisere hjernens elementære funktioner og stimulere sanserne, så de fungerer normalt. Kryb og kravl er som en multivitamin for hjernen på grund af de ultimative krydsbevægelser og den intense kontakt med gulvet, der stimulerer taktilt og synsmæssigt.

For børn uden mobilitet handler det om at lære og lege mobiliteten ind, fordi motorik og mobilitet er vigtige redskaber til at stimulere bestemte dele af hjernen.

Sensorisk stimulering

De fem sansers samarbejde med hjernen er helt afgørende for hjernens funktion. Et desværre helt overset problem, men fungerer sanserne ikke normalt vil barnet agere abnormt og blive misforstået og i værste tilfælde blive påtvunget en fejlagtig diagnose og en risikofyldt medicinsk behandling.

Sanserne må ikke være for aktive, hvilket ofte er tilfældet for børn med neurologiske problemer, men de må heller ikke være for passive.

Øjne, ører, hud, næse og mund fungerer som praktiske budbringere for den intelligente hjerne og indgår dermed i et samspil mellem de indgående og udgående funktioner. For eksempel hører øret bilens horn og sender besked til hjernen og indikerer dermed en eventuel fare. Hjernen reagerer med at analysere situationen i tæt samarbejde med synet og sender om nødvendigt en besked ned til benene om at træde et skridt tilbage.

Det handler om at de underreagerende sanser skal stimuleres og de overreagerende sanser skal hæmmes. Formålet med sansestimulering er at hjælpe hjernen til sortering, bearbejdning og forståelse af alle former for input, således at det opleves meningsfuldt og adfærd normaliseres.

Kognitiv og intellektuel stimulering

Mange tror at neurologisk udvikling kun handler om fysisk træning, men det er på ingen måde tilfældet. Den intellektuelle og kognitive stimulering er mindst ligeså vigtig. Og her er læsning helt afgørende, fordi læsning er nøglen til den normale verden. Læsning er et adgangskort til hele det intellektuelle og undervisningsmæssige univers og åbner op for en lang række afgørende påvirkninger for hjernens udvikling.

Teorien bag neurologisk træning og stimulering, er jo netop at hjernen gror ved brug. Jo, mere vi putter i den, jo mere vokser den. Det kan betyde, at når en 4-årig lærer at læse, kan dette udover den kognitive udvikling muligvis også styrke de motoriske funktioner. Hjernen er den eneste beholder, der bliver større og større jo mere der fyldes i den.

Når det handler om at skabe nye nervebaner og aktivere nye hjerneceller kan stimulering med læsning, matematik, undervisning i almen viden og klassisk musik og være yderst effektive midler til at opnå disse mål.

Undervisning stimulerer i første omgang barnets syn, hørelse, sprog og forståelse. Dertil kommer at undervisning stimulerer en række mere generelle udviklende processer for hjernen, som udvikler de kognitive og intellektuelle funktioner. Med andre ord: undervisning medvirker ganske enkelt til at hjernen udvikler sig på helt afgørende områder – og intet er mere meningsfyldt og sjovt end at undervise sit eget barn.

Social stimulering

Social integration er et resultat af en lang række neurologiske færdigheder. At synet er normalt, at hørelsen ikke er for sensitiv eller for svag, mobiliteten er intakt og sproget er fuldt udviklet. I den sociale leg flytter raske børn sig hele tiden og den immobile eller "langsomme" bliver konstant efterladt og isoleres socialt. Den lydfølsomme kan heller ikke være en del af gruppen og den svagtseende har også sine særlige problemer for at agere socialt sammen med andre børn. Derfor handler social integration om at gøre barnet så funktionsdygtig, som overhovedet muligt. Social integration, leg og glæden ved at gøre meningsfyldte ting sammen med andre er derfor et resultat af at have en normal rask hjerne.

Dermed ikke sagt, at der ikke kan laves sociale programmer og tiltag for at dygtiggøre barnet, alt imens den neurologiske træning og stimulering finder sted.

Familien som ressource

Neurologisk træning og stimulering skal laves af forældrene. Fordi vi forældre kender vores børn bedst; deres grænser, følelser og sind. Vi ved hvor meget og hvor langt vi kan presse deres ydeevne og vi ved hvornår at der er tid til kys og kram.

Neurologisk stimulering er ikke den nemme løsning, det er ikke en pille eller et knips med fingrene. Det kræver en stor indsats af forældrene og alle dem, der er omkring barnet. Men at have et adfærdsvanskeligt barn kræver i forvejen mange timers daglig omsorg, pleje, konflikter og diskussioner.

Derfor er hele idéen med neurologisk træning og stimulering at konvertere den sure og ofte meningsløse tid til noget konstruktivt og fremadrettet. Det handler om at bruge familiens mange ressourcer på den rigtige måde.

Hvis behandlingen skal virke, skal træning og stimulering foretages flere timer hver dag. Ikke som en sur pligt, men som en leg og livsstil, der klogt er bygget ind i familiens hverdag.

Hemmeligheden er at alle øvelser og programmer bygges langsomt op – typisk tager det 2-3 måneder inden man er på oppe det fulde program. På den måde vænner både barnet og hele familien sig til den nye hverdag og på den måde opbygges ressourcer og motivation. Det er en myte, at ressourcer kun er forbeholdt en lille elite. Ressourcer er noget man kan bygge op ved at handle og tænke positivt. Når man ser sit svage eller handicappede barn forbedre og udvikle sig, forlader man den negative spiral og ser muligheder i stedet. Man ser nye fremskridt og opmuntres af barnet gode udvikling. Det giver ressourcer, mere end noget som helst andet.

Der er en grund til at børn har en mor og far. Vi nyder og elsker vores børn i medgang, men vi skal også være der i modgang. Derfor handler neurologisk træning og stimulering i høj grad om at tage ansvar for vores egne børn.

Myter og fakta

Når en ny idé søsættes bliver den altid udsat for et bombardement af kritik og nålestik. Sådan har det også været med den neurologiske træning og stimulering. Derfor lidt afmystificering af metoden:

  • er primært udarbejdet til danske forældre og ikke et internationalt koncept. Jeg tager udgangspunkt i danske forældres kultur om indlevelse, engagement og dømmekraft.
  • er ikke Doman eller Family Hope, men har sin egen historik, teori og praksis.
  • er udviklet af neuropraktiker Larz Thielemann efter samråd med danske og internationale læger, diætister, idrætstrænere og psykologer.
  • bygger på filosofien om menneskets fem lige vigtige elementer: Ernæring, fysisk træning, sanseintegration, undervisning og leg.
  • stiller ingen krav om "høj intensiv" træning. Mængde, dosering og intensitet bestemmes af forældrene selv.
  • ekskluderer ikke forældre, der ikke opnår mål og planer.
  • evaluering og program udarbejdes i samarbejde med forældrene i erkendelse af, at forældre er dem der kender barnet bedst.
  • det teoretiske grundlag bygger på det raske barns udvikling, som er velkendt og veldokumenteret.
  • har ingen fanatiske holdninger til medicin og hjælpemidler, så længe de er befordrende for barnets udvikling og sigter på at eliminere sig selv.
  • er primært designet til forældre og skal udføres i hjemmet.
  • alle øvelser er dokumenterbare, så det er muligt at vurdere effekten af metoden.

Larz Thielemann, juni 2005