Ofte stillede spørgsmål

Hvad er hjemmetræning?

Hjemmetræning er Socialministeriets udtryk når forældre træner, stimulerer og underviser deres børn med særlige behov i hjemmet. Enten som et alternativ eller som supplement til et dagtilbud eller skoletilbud. Det er nærmere beskrevet i Servicelovens §32A.

Hvilke metoder er dækket ind under hjemmetræningsloven?

I princippet alle. Det eneste krav er, at de skal være dokumentérbare. Ikke dokumenterede, men det skal være muligt at se og beskrive en udvikling for barnet. Loven om hjemmetræning blander sig ikke i metoder, det er forældrenes eget valg. Nogle forældre oplever alligevel at ansatte i kommunerne blander sig i forældrenes valg, men det er ikke intentionen med loven. Stort set alle kommuner i Danmark støtter NTS-programmet i højere eller mindre grad.

Hvad er NTS-programmet?

NTS tager udgangpunkt i hjerneforsker Glenn Domans teorier om hjernens evne til at udvikle sig gennem intensiv træning og stimulering. NTS er udviklet til danske forældre og tager udgangspunkt i dansk kultur, lovgivning og normer. Det giver en fri dialog, hvor forældrene også får hjælp i forhold til de danske institutioner, skoler og kommuner med praktiske råd og vejledning. NTS har også en terapeutisk del om motivation og familiemæssige aspekter. Det giver en mere praktisk og resultatorienteret vinkel på alle konsultationer og den medfølgende coaching.

Hvem er med til at rådgive om NTS?

Det gør neuropraktiker Larz Thielemann, som har et team af mennesker bag sig. Først og fremmest børnelæge Coralee Thompson, som i mange år var overlæge på førende genoptræningsinstitutter i USA. Larz Thielemann har også en tæt dialog med danske speciallæger og kosteksperter. Larz har selv trænet sin datter i 10 år og kender mere end nogen de aspekter, følelser og problemstillinger, der er forbundet med at hjemmetræne.

Kan alle træne NTS?

I princippet kan alle forældre lave programmet, fordi de gennemgår en grundig vejledning og coaching gennem hele forløbet. Det er dog min erfaring, at det ikke er alle, der vil eller kan prioritere den fornødne tid og tilsidesætte egne behov. Gennem en indledende snak i telefonen taler vi åbent om, hvorvidt det er realistisk at påbegynde programmet.

Hvor meget skal man træne?

Det er meget forskelligt og afhænger af barnets udgangspunkt og udfordringernes karakter. Larz Thielemann er at betragte som "barnets advokat" og det er hans pligt at anvise den bedste plan, så barnet kan komme så langt som muligt. Det er herefter forældrenes opgave at forfølge denne plan. Det forventes at forældrene inden opstart af programmet har taget beslutninger om arbejdstidsnedsættelse og mindre institions- eller skoletid til barnet. Tiden er en faktor og jo mere tid man har, jo bedre vil det gå for barnet. Ikke, at jo mere træning jo bedre, men det er vigtigt at have tid til de "bløde" emner, de gode snakke, leg, pauser og hvile. To timer dagligt er derfor et minimum. Ligesom, hvis man skal være god til at spille fodbold eller lære at spille et instrument.

Hvor lang tid skal man lave programmet?

Når børnene officielt er færdige på programmet, får de sejren "Graduation to life", hvilket betyder at deres hjerne er normaliseret og aldersvarende. Forudsætningen for at leve et normal liv med skole, uddannelse og familie er nu til stede.
For at komme dertil afhænger det udelukkende af to ting: Hvor store er barnets udfordringer fra start og hvor ambitiøse er forældrene. Der er børn, der er blevet raske på bare et halvt år, hvor andre børn har været nødt til at træne i flere år. Nogle børn udvikler sig langsomt, men alligevel nok til at forældrene finder det meningsfyldt at fortsætte.
Det mest effektive og mest resultatgivende niveau er at lave programmet med stor intensivitet, varighed med mange gentagelser spredt ud over det meste af dagen. Det kræver at barnet tages helt eller delvist ud af institution eller skole og mor går helt eller delvist hjemme. De forældre, der "går all in" ved at lave et intensivt fuldt program kommer meget langt. Det er i denne gruppe, at mange børn bliver helt raske og flyttes over på normalbørnsområdet.
Så på spørgsmålet om hvor lang tid man skal træne, må det korte svar være: Indtil barnet er rask og får sejren "Graduation to life". Eller man ikke synes at indsatsen står mål med udbyttet. Det bedste råd er imidlertid at tage en dag af gangen og nyde den positive udvikling og de små sejre, der altid kommer.

Er principperne bag NTS dokumenteret?

Næsten alle programmer er velkendte og alment videnskabeligt anderkendte øvelser, så som at krybe, kravle, løbe, lave gymnastik, læse, spise sundt. Som samlet behandlingskoncept er NTS ikke videnskabeligt dokumenteret og det sker sandsynligvis aldrig, da alle børn er forskellige og børnene har forskellige programmer og udfordringer, der ikke kan sammenlignes. I bogen Sådan hjælper du dit barn med særlige behov beskriver neuropraktiker Larz Thielemann, hvorledes næsten alle elementer i NTS er velkendte og dokumenterede.

Når det så er sagt, findes der heller ingen klinisk dokumentation for fysioterapi, ergoterapi, kiropraktik, akupunktur, zoneterapi, talepædagogik og meget andet af det, der indgår i de officielle behandlingsformer. Derfor er det urimeligt, når visse fagfolk bruger dette argument for at acceptere NTS. Hvis kravet om klinisk dokumentation skulle fastholdes i forhold til alle behandlingsformer, ville det danske sundhedsvæsen ganske enkelt bryde sammen.

Alene indenfor lægebehandling er under halvdelen af alle behandlinger ikke dokumenteret videnskabeligt. Analyse fra Syddansk Universitet siger meget præcist. Dokumentation ikke er påkrævet for at foretage en virkefuld behandling. Behandlinger med dokumentation:

Psykiatri: 65%
Sygehuse: 62%
Almindelige operationer: 45%
Praktiserende læger: 38%
Børne operationer: 11%

Hvorfor finder mange fagfolk hjemmetræning kontroversiel?

Selvom kritikken er meget mindre end for blot få år siden, er det rigtigt at børnelægernes forening (Dansk Pædiatrisk Selskab) og visse handicaporganisationer, med jævne mellemrum kalder hjemmetræningsmetoderne for kontroversielle. Det forstår man som forældre slet ikke og synes naturligvis, at det er urimeligt. Deres kritik er ofte baseret på manglende kendskab, myter og fagchauvinisme. Overordnet kan man sammenfatte kritikken i disse fire nedenstående forklaringer:

  • forældrenes naturlige evne til at hjælpe og tage ansvar for deres børn
  • forældrenes overtagelse af barnets behandling og undervisning
  • naturmedicinske principper frem for kemiske
  • anvendelse af naturlig ikke industriel forarbejdet mad

Hvorfor informerer kommunerne ikke om hjemmetræning?

Ja, det er et godt spørgsmål, for hjemmetræning er jo en legal del af de danske sundhedssystem og støttes af lovgivningen. Pædagogerne i børnehaven, fysioterpeuter og sagbehandlerne kender udmærket til hjemmetræning, NTS og Larz Thielemann. Derfor kan det kun tolkes som fagchauvinisme og en manglende evne til at tænke på børnenes tarv, fremfor egne faglige hensyn. Heldigvis modvirkes dette hemmelighedskræmmeri af Google og Facebook.

Hvad koster det at hjemmetræne?

Generelt kan man sige, at jo mere skadet barnet er, jo dyrere er programmet. Et klassisk opstartsprogram med NTS vil normalt ligge på en pris omkring 20.000 kroner for de første seks måneder. Dernæst bliver det billigere, men en del børn bliver raske efter de første seks måneder, eller så gode at forældrene selv kan gøre behandlingen færdig. Så det er en billig behandling sammenlignet med andre langt mindre virkefulde tilbud. Dét, der koster er forældrenes tid og knofedt.

Hvad med det sociale?

På grund af programmets kompleksitet og den neurologiske virkning, forståelse for egne problemer, den aktive medvirken i programmet og et intelligent med- og modspil fra familien, gør at børn, der har været hjemme i selv mange år, IKKE mister, men udvikler sociale færdigheder. Social kompetence udvikles uundgåeligt, som resultat af hjernens generelle udvikling og den gode voksenkontakt. Social intelligens er ikke et afgrænset område i hjernen, der udvikles via samvær med andre børn, men tværtimod et resultat af hjernens normalisering og neurologiske udvikling. Børn, der har hjemmetrænet bliver alle meget sociale, fordi de har forudsætningen for at være det. Kan tale, bevæge sig, gribe en bold, se og høre normalt medvidere. 15 års erfaringer siger at børnene bliver bedre socialt ved at gå mere hjemme hos mor og far, træne og få tanket selvværd.

Hvem kan drage fordel af hjemmetræning?

NTS er i princippet for alle børn – ja, faktisk for alle mennesker, fordi det handler om at stimulere hjernen ud fra devisen om, at hjernen gror ved brug. De børn, der oftest kommer hos mig er børn med betegnelser/diagnoser som: Udviklingsforstyrrelse, skoleproblemer, sen udvikling, spastisk lammet, retardering, autisme, hyperaktivitet, ADHD, ordblindhed, synsnedsættelse, sanseforstyrrelser, dårlig motorik, adfærdsforstyrrelse med mere. De fleste børn er mellem 4 og 12 år.

Hvad gør jeg – min mand er imod hjemmetræning?

Mødre har en urgammel kraft, der gør dem istand til at se problematikker og svagheder hos deres børn, som ingen andre kan se.  Derfor er det mødrene, der handler og søger den nødvendige hjælp uanset hvad autoriteterne i hvide kitler siger. Derfor skal mænd lytte til barnets mor. Når mors lampe lyser rødt, skal vi mænd lytte efter. Måske forstår manden ikke, hvad hun siger, men han må som det mindste ikke modarbejde hende. Mænd vil med tiden sande, at deres kloge kone havde ret. Læs denne artikel.

Virker det?

Spørgsmålet svarer til, at man gik ned i et fitnesscenter og spurgte instruktøren om fitnesstræning virker. For ja NTS virker på alle børn, det ved vi med sikkerhed efter 15 år erfaring. Hvad vi ikke ved med sikkerhed er, at det ikke virker ens på alle børn. Men ligesom i fitnesscenteret handler det om, hvor meget tid man prioriterer og hvor flittig man er. Faktorer som sygdom, familiesammenhold, samarbejde med institutioner og skole spiller naturligvis også ind.

Hvordan kommer vi i gang med programmet?

Betragt det som en Tour de France, hvor I skal bestige tre etaper for at nå i mål.

Den første etape handler om at konstatere, at der ikke kommer nogen afgørende hjælp på et sølvfad fra det offentlige system. Derfor må I selv tage ansvar og søge alternativ hjælp.

Den anden etape handler om at finde hjælp, viden og værktøjer, så I bliver klædt på til at hjælpe jeres barn. Det kunne være at tilmelde sig Konsultationen opstart, hvor I får undervisning, udredning og et program.

Den tredje og sidste etape handler om, at komme i gang med programmet og få det implanteret i en hverdag og få tilrettet arbejdsliv og sociale relationer, så hjælpen til barnet bliver så optimal, intensiv og kortvarig som mulig.

Kan en kommune nægte at støtte en families ønske om at hjemmetræning?

Det kan den i princippet godt, men i realiteten kan kommunen kun gøre det med argumenterne om at familien ikke er sammenhængende eller er meget ressourcefattige (§50). Spørgsmål om diagnose og barnets skade kan også blive bragt i spil. Det er imidlertid vigtigt, at forældre, der vil hjemmetræne forbereder sig grundigt og laver en gennemarbejdet ansøgning. Serviceloven har flere muligheder for at give forældrene støtte, så de kan vælge at hjemmetræne i en periode. Foreningen Hjernebarnet yder hjælp og rådgivning indenfor dette område.

Kan man få støtte til hjemmetræning?

Den 1. oktober 2008 trådte et nyt regelsæt i kraft vedrørende børn og unge under 18 år, der har betydelig og varigt nedsat funktionsevne og særligt behov for hjælp og støtte efter Servicelovens §32. Den lov kan støtte forældrene med økonomisk støtte, tabt arbejdsfortjeneste, støtte til materialer og hjælpere. Loven er mest rettet til børn med vidtgående handicap, men der gives også hjælp til familier med mindre udfordringer efter servicelovens almindelige bestemmelser. Læs mere her.

 

 

Kilder:

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet.
Socialministeriet

faq

 

dashed

hjernetips-bg

glad-pige

dashed

Clara-Emilie.jpg

dashed

samtale.jpg

dashed

Stenen_web.jpg

dashed

Nikolaj_Heukendorf.jpg

dashed