Ofte stillede spørgsmål

Hvad er NTS?

NTS er en dansk sundhedsfaglig behandlingsform, der bygger på børns elementære forudsætninger for at opnå optimal neurologisk udvikling og sundhed. NTS er udviklet til forældre og tager udgangspunkt i dansk kultur, lovgivning og normer og har også en terapeutisk del om motivation, opdragelse og familiemæssige aspekter.

Hvem er med til at rådgive om NTS?

Det gør neuropraktiker Larz Thielemann, som har et team af mennesker bag sig. Først og fremmest børnelæge Coralee Thompson, som i mange år var overlæge på førende genoptræningsinstitutter i USA. Larz Thielemann har selv trænet sin datter i 10 år og kender mere end nogen de aspekter, følelser og problemstillinger, der er forbundet med at hjemmetræne. Læs CV her.

Kan alle træne NTS?

I princippet kan alle forældre lave programmet, fordi de gennemgår en grundig vejledning og coaching gennem hele forløbet. Det er dog min erfaring, at det ikke er alle, der er egnede eller er i stand til at prioritere den fornødne tid og tilsidesætte egne behov. Gennem en indledende snak i telefonen taler vi åbent om, hvorvidt det er realistisk at påbegynde programmet.

Hvor meget skal man træne?

Det er meget forskelligt og afhænger af barnets udgangspunkt og udfordringernes karakter. Larz Thielemann er at betragte som "barnets advokat" og det er hans pligt at anvise den bedste plan, så barnet kan komme så langt som muligt. Det er herefter forældrenes opgave at forfølge denne plan. Det forventes at forældrene inden opstart af programmet har taget beslutninger om arbejdstidsnedsættelse og mindre institions- eller skoletid til barnet. Tiden er en faktor og jo mere tid man har, jo bedre vil det gå for barnet. Ikke, at jo mere træning jo bedre, men det er vigtigt at have tid til de "bløde" emner, de gode snakke, leg, pauser og hvile. 2-3 timer dagligt er derfor et minimum.

Hvor lang tid skal man lave programmet?

Når børnene officielt er færdige på programmet, får de sejren "Graduation to life", hvilket betyder at deres hjerne er normaliseret og aldersvarende. Forudsætningen for at leve et normal liv med skole, uddannelse og familie er nu til stede.
For at komme dertil afhænger det udelukkende af to ting: Hvor store er barnets udfordringer fra start og hvor ambitiøse er forældrene. Der er børn, der er blevet raske på bare et halvt år, hvor andre børn har været nødt til at træne i flere år. Nogle børn udvikler sig langsomt, men alligevel nok til at forældrene finder det meningsfyldt at fortsætte.
Det mest effektive og mest resultatgivende niveau er at lave programmet med stor intensivitet, varighed og mange gentagelser spredt ud over dagen. Det kræver at barnet tages helt eller delvist ud af institution eller skole og mor går helt eller delvist hjemme. De forældre, der "går all in" ved at lave et intensivt fuldt program kommer meget langt.
Så på spørgsmålet om hvor lang tid man skal træne, må det korte svar være: Indtil barnet er rask og får sejren "Graduation to life". Eller man ikke synes at indsatsen står mål med udbyttet. Det bedste råd er imidlertid at tage en dag af gangen og nyde den positive udvikling og de små sejre, der altid kommer.

Er principperne bag NTS dokumenteret?

Alle pøvelser og programmer er velkendte og alment videnskabeligt anderkendte, så som at krybe, kravle, løbe, lave gymnastik, spille bold læse, musik terapi samt kostdelen. I bogen Sådan hjælper du dit barn med særlige behov beskriver neuropraktiker Larz Thielemann, hvorledes næsten alle elementer i NTS er velkendte og dokumenterede med referencer til internationale videnskabelige studier.

Hvad er hjemmetræning?

Hjemmetræning er det kommunale udtryk for at træne, stimulere og undervise sine børn med særlige behov i hjemmet. Enten som et alternativ eller som supplement til et dag- eller skoletilbud.

Hvilke metoder er dækket ind under hjemmetræningsloven?

I princippet alle. Det eneste krav er, at de skal være dokumentérbare. Ikke dokumenterede, men det skal være muligt at se og beskrive en udvikling for barnet. Loven om hjemmetræning blander sig ikke i metoder, det er forældrenes eget valg. Nogle forældre oplever alligevel at ansatte i kommunerne blander sig i forældrenes valg, men det er ikke intentionen med loven. Stort set alle kommuner i Danmark støtter NTS og Larz Thielemann som officiel hjemmtræningsudbyder.

Hvorfor informerer kommunerne ikke om hjemmetræning?

Ja, det er et godt spørgsmål, for hjemmetræning er jo en legal del af de danske sundhedssystem og støttes af lovgivningen. Pædagogerne i børnehaven, fysioterpeuter og sagbehandlerne kender udmærket til hjemmetræning, NTS og Larz Thielemann. Derfor kan det kun tolkes som fagchauvinisme og en manglende evne til at tænke på børnenes tarv, fremfor egne faglige hensyn. Heldigvis modvirkes dette hemmelighedskræmmeri af Google og Facebook.

Hvad koster det at hjemmetræne?

Generelt kan man sige, at jo mere skadet barnet er, jo dyrere er programmet. Et klassisk opstartsprogram med NTS vil normalt ligge på en pris omkring 20.000 kroner for de første seks måneder. Dernæst bliver det billigere, men en del børn bliver raske efter de første seks måneder, eller så gode at forældrene selv kan gøre behandlingen færdig.

Hvad med os, vi bor i Lemvig?

Afstanden har mindre betydning, da vi typisk kun ses hvert halve år. Opstartskonsultationen foregår på Sjælland og tager 4 timer, således at jyske forældre kan nå frem og tilbage på samme dag. Forløbet indeholder imidlertid masser af møder og kontakt, men vil foregå via telefon, e-mail og video. Det er en langt mere effektiv måde at arbejde på.

Hvad med det sociale?

På grund af programmets kompleksitet og den neurologiske virkning, forståelse for egne problemer, den aktive medvirken i programmet og et intelligent med- og modspil fra familien, gør at børn, der har lavet programmet i selv mange år, IKKE mister, men udvikler sociale færdigheder. Social kompetence udvikles uundgåeligt, som resultat af hjernens generelle udvikling og den gode voksenkontakt. Social intelligens er ikke et afgrænset område i hjernen, der udvikles via samvær med andre børn, men et resultat af hjernens normalisering og neurologiske udvikling. Børn, der har hjemmetrænet bliver alle meget sociale, fordi de har forudsætningen for at være det. Kan tale, bevæge sig, gribe en bold, se og høre normalt medvidere.

Hvem kan drage fordel af hjemmetræning?

NTS er i princippet for alle børn, men de fleste har betegnelser/diagnoser som: Udviklingsforstyrrelse, skoleproblemer, sen udvikling, spastisk lammet, retardering, autisme, hyperaktivitet, ADHD, ordblindhed, synsnedsættelse, sanseforstyrrelser, dårlig motorik, adfærdsforstyrrelse med mere.

Hvad gør jeg – min mand er imod hjemmetræning?

Mødre har en urgammel kraft, der gør dem istand til at se problematikker og svagheder hos deres børn, som ingen andre kan se.  Derfor er det mødrene, der handler og søger den nødvendige hjælp uanset hvad autoriteterne siger. Derfor skal far lytte til barnets mor. Måske forstår far ikke, hvad mor siger, men han må som det mindste ikke modarbejde hende. Mænd vil med tiden sande, at deres kloge kone havde ret. Læs denne artikel.

Virker det?

Spørgsmålet svarer til, at man gik ned i et fitnesscenter og spurgte instruktøren om fitnesstræning virker. For ja NTS virker på alle børn, det ved vi med sikkerhed efter snart 20 år erfaring. Hvad vi også ved er, at det ikke virker ens på alle børn. Men ligesom i fitnesscenteret handler det om, hvor meget tid man prioriterer og hvor flittig man er. Faktorer som sygdom, familiesammenhold, samarbejde med institutioner og skole spiller naturligvis også ind.

Hvordan kommer vi i gang med programmet?

Betragt det som en Tour de France, hvor I skal bestige tre etaper for at nå i mål.

Den første etape handler om at konstatere, at der ikke kommer nogen afgørende hjælp på et sølvfad fra det offentlige system. Derfor må I selv tage ansvar.

Den anden etape handler om at finde hjælp, viden og værktøjer, så I bliver klædt på til at hjælpe jeres barn.

Den tredje etape handler om, at komme i gang med programmet og få det implanteret i en hverdag og få tilrettet arbejdsliv og sociale relationer, så hjælpen til barnet bliver så optimal, intensiv og kortvarig som mulig.

Kan man få støtte til hjemmetræning?

Den 1. oktober 2008 trådte et nyt regelsæt i kraft vedrørende børn og unge under 18 år, der har betydelig og varigt nedsat funktionsevne og særligt behov for hjælp og støtte efter Servicelovens §32. Den lov kan støtte forældrene med økonomisk støtte, tabt arbejdsfortjeneste, støtte til materialer og hjælpere. Loven er mest rettet til børn med vidtgående handicap, men der gives også hjælp til familier med mindre udfordringer efter servicelovens almindelige bestemmelser. Læs mere her.
Serviceloven har flere muligheder for at give forældrene støtte, så de kan vælge at hjemmetræne i en periode. Man skal dog vide, at det kan være et slidsomt og krævende arbejde at opnå sine rettigheder i det kommunale system. Ja, til tider direkte ydmygende. Derfor skal man overveje om det er kampen værd.

Kan en kommune modsætte sig at støtte til hjemmetræning?

Det kan den i princippet godt, men i realiteten kan kommunen kun gøre det med argumenterne om at familien ikke er sammenhængende eller er meget ressourcefattige (§50). Spørgsmål om diagnose og barnets skade kan også blive bragt i spil. Det er imidlertid vigtigt, at forældre, der vil hjemmetræne forbereder sig grundigt og laver en gennemarbejdet ansøgning. Foreningen Hjernebarnet yder hjælp og rådgivning indenfor dette område.

Kilder:

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet.
Socialministeriet