Ofte stillede spørgsmål

Her finder du nogle af de mest stillede spørgsmål i forbindelse Neurologisk Træning og Stimulering (NTS) og hjemmetræning generelt.

Hvad er hjemmetræning?

Hjemmetræning er Socialministeriets udtryk når forældre træner, stimulerer og underviser deres børn med særlige behov i hjemmet. Enten som et alternativ eller som supplement til et dagtilbud eller skoletilbud. Det er nærmere beskrevet i Servicelovens §32A.

Hvilke metoder er dækket ind under hjemmetræningsloven?

I princippet alle. Det eneste krav er, at de skal være dokumentérbare. Ikke dokumenterede, men det skal være muligt at se og beskrive en udvikling for barnet. Loven om hjemmetræning blander sig ikke i metoder, det er forældrenes eget valg. Nogle forældre oplever alligevel at ansatte i kommunerne blander sig i forældrenes valg, men det er ikke intentionen med loven. Typisk er det: Family Hope Center (FHC), Neurologisk Træning og Stimulering (NTS) og  Applied Behavior Analysis (ABA).

Hvad er forskellen på FHC, NTS og ABA?

Begge behandlingsformer tager udgangpunkt i hjerneforsker Glenn Domans teorier om hjernens evne til at vokse gennem intensiv træning og stimulering, men der er dog væsentlige principielle varianter.

FHC har en åben og til tider eksperimenterende tilgang i forhold til nye metoder og teknikker. Kurser og konsultationer afholdes i USA og Danmark. Alt foregår på engelsk.

NTS er modsat det amerikanske institut, der opererer world wide, udviklet til danske forældre og tager udgangspunkt i dansk kultur og lovgivning. Det giver en fri dialog, hvor forældrene også får hjælp i forhold til de danske institutioner, skoler og kommuner med praktiske råd og vejledning. Grundet den danske tilgang har NTS også en terapeutisk del om motivation og familiemæssige aspekter. Det giver en mere praktisk og resultatorienteret vinkel på alle konsultationer.

ABA er adfærdsregulerende symptombehandling og kan derfor ikke sammenlignes med FHC og NTS, som udelukkende har en neurologisk og fysiologisk årsagsbehandlende tilgang.   

Hvem står bag NTS?

NTS er udviklet af neuropraktiker Larz Thielemann i 2005, men han i alle årene søgt råd og sparring hos hjemlige og internationale eksperter indenfor neurologi, psykologi og ernæring. Først og fremmest børnelæge Coralee Thompson, som i mange år var overlæge hos Glenn Domans institut i Pensylvania og senere hos FHC.

Hvor meget skal man træne?

Generelt kan man sige, at det er op til forældrene selv at finde den balance, der passer bedst til deres respektive familie, men programmet udarbejdes med henblik på at behandle barnet, hvorefter det er forældrenes opgave at forfølge det program, som udarbejdes, så godt som det er muligt. Man skal dog huske på at programmet de første to måneder vil være i en opbyggende fase og er derfor ikke så tidskrævende. Det giver også tid til en mental tilvænning. Generelt kan man sige at jo mere tid man har til at lave programmet jo bedre. Programmet kan ikke laves med fuld tid i institution/skole eller arbejdstid. M;en det er vigtigt at pointere at tiden er en faktor. Jo mere tid jo bedre. Overskud af tid giver det gode program, hvor der er tid til de gode snakke, masser af kærlighed, fis og ballade.

Hvor lang tid skal man træne?

Man skal træne indtil barnet er færdigbehandlet og har opnået sejren "Graduation to life". Hvilket betyder at barnets hjerne er aldersvarende og kan leve et normal liv med skole, uddannelse og familie.

For at komme dertil afhænger det udelukkende af to ting: Hvor stort er barnets udfordringer og hvor ambitiøse er forældrene. Der er børn, der er kommet meget langt på bare et år og så er der børn, der har trænet i flere år, fordi barnet var meget skadet ved programmets start.

Det mest effektive og mest resultatgivende niveau er at lave programmet med stor intensivitet, varighed med mange gentagelser spredt ud over det meste af dagen. Det kræver at barnet midlertidig holder pause i institution eller skole eller der sker er kraftig reduktion af tiden. Typisk kommer barnet hjem ved 12-13 tiden. Dette kræver naturligvis også at mor og far frigør noget tid fra deres arbejde.

Er principperne bag hjemmetræning dokumenteret?

Næsten alle programmer er velkendte og alment videnskabeligt anderkendte øvelser, så som at krybe, kravle, løbe, lave gymnastik, læse, spise sundt. Som samlet behandlingskoncept er NTS ikke videnskabeligt dokumenteret og det sker sandsynligvis aldrig, da alle børn er forskellige og børnene har forskellige programmer og udfordringer, der ikke kan sammenlignes. I bogen Sådan hjælper du dit barn med særlige behov beskriver neuropraktiker Larz Thielemann, hvorledes næsten alle elementer i NTS er velkendte og dokumenterede.

Når det så er sagt, findes der heller ingen klinisk dokumentation for fysioterapi, ergoterapi, kiropraktik, akupunktur, zoneterapi, talepædagogik og meget andet af det, der indgår i de officielle behandlingsformer.

Analyse fra Syddansk Universitet siger meget præcist. Dokumentation ikke er påkrævet for at foretage en virkefuld behandling. Behandlinger med dokumentation:

Psykiatri: 65%
Sygehuse: 62%
Almindelige operationer: 45%
Praktiserende læger: 38%
Børne operationer: 11%

Hvorfor finder mange fagfolk hjemmetræning kontroversiel?

Selvom det er meget mindre end for blot få år siden, er det rigtigt at børnelægernes forening (Dansk Pædiatrisk Selskab) og visse handicaporganisationer, med jævne mellemrum kalder hjemmetræningsmetoderne for kontroversielle. Det forstår man som forældre slet ikke og synes naturligvis, at det er urimeligt. Deres kritik er ofte baseret på manglende kendskab, myter og fagchauvinisme. Overordnet kan man sammenfatte kritikken i disse fire nedenstående forklaringer:

  • forældrenes naturlige evne til at hjælpe og tage ansvar for deres børn
  • forældrenes overtagelse af barnets behandling og undervisning
  • naturmedicinske principper frem for kemiske
  • anvendelse af naturlig ikke industriel forarbejdet mad

Hvorfor informerer kommunerne ikke om hjemmetræning?

Ja, det er et godt spørgsmål, for hjemmetræning er jo en legal del af de danske sundhedssystem og støttes af lovgivningen. Pædagogerne i børnehaven, fysioterpeuter og sagbehandlerne kender udmærket til hjemmetræning, FHC, NTS og Larz Thielemann. Derfor kan det kun tolkes som fagchauvinisme og en manglende evne til at tænke på børnenes tarv fremfor egne faglige hensyn. Heldigvis modvirkes dette hemmelighedskræmmeri af Google og Facebook.

Hvad koster det at hjemmetræne?

Generelt kan man sige, at jo mere skadet barnet er, jo dyrere er programmet fordi det tager længere tid. Et klassisk opstartsprogram med NTS vil normalt inkl. redskaber, materialer og kosttilskud koste omkring 20.000 kr. for det første halve år. De næste forløb bliver så billigere.

FHC er omkring dobbelt så dyrt. Dertil kommer, at der kræves et kursus i USA for at blive optaget på programmet.

Hvad med det sociale?

På grund af programmets kompleksitet og den neurologiske virkning, forståelse for egne problemer, den aktive medvirken i programmet og et intelligent med- og modspil fra familien, gør at børn, der har været hjemme i selv mange år, IKKE mister, men udvikler sociale færdigheder. Min klare erfaring er, at sociale kompetencer udvikles uundgåeligt, som resultat af hjernens generelle udvikling og den gode voksenkontakt. Social intelligens er ikke et afgrænset område i hjernen, men tværtimod et resultat af hjernens modning og neurologiske udvikling.

Hvem kan drage fordel af hjemmetræning?

NTS er i princippet for alle børn – ja, faktisk for alle mennesker, fordi det handler om at stimulere hjernen ud fra devisen om, at hjernen gror ved brug. De børn, der oftest kommer hos mig er børn med betegnelser/diagnoser som: Handicappet, evnesvag, spastisk lammet, cerebral parese, multihandicappet, retardering, downs syndrom, epilepsi, autisme, hyperaktivitet, ADHD, ordblindhed, synsnedsættelse, sanseforstyrrelser, dårlig motorik, adfærdsforstyrrelse med mere.

Hvad gør jeg – min mand er imod hjemmetræning?

Mødre har en urgammel kraft, der gør dem istand til at se problematikker og svagheder hos deres børn, som ingen andre kan se.  Derfor er det mødrene, der handler og søger den nødvendige hjælp uanset hvad autoriteterne i hvide kitler siger. Derfor skal mænd lytte til barnets mor. Når mors lampe lyser rødt, skal mænd lytte efter. Måske forstår manden ikke, hvad hun siger, men han må som det mindste ikke modarbejde hende. Mænd vil med tiden sande, at deres kloge kone havde ret. Læs denne artikel.

Hvordan kommer vi i gang med hjemmetræning?

Betragt det som en Tour de France, hvor I skal bestige tre etaper for at nå i mål.

Den første etape handler om at konstatere, at der ikke kommer nogen afgørende hjælp på et sølvfad fra det offentlige system. Derfor må I selv tage ansvar og søge alternativ hjælp.

Den anden etape handler om at finde hjælp, viden og værktøjer, så I bliver klædt på til at hjælpe jeres barn. Det kunne være at tilmelde sig Konsultationen opstart, hvor I får undervisning, udredning og et program.

Den tredje og sidste etape handler om, at komme i gang med programmet og få det implanteret i en hverdag og få tilrettet arbejdsliv og sociale relationer, så hjælpen til barnet bliver så optimal, intensiv og kortvarig som mulig.

Kan man få støtte til hjemmetræning?

Den 1. oktober 2008 trådte et nyt regelsæt i kraft vedrørende børn og unge under 18 år, der har betydelig og varigt nedsat funktionsevne og særligt behov for hjælp og støtte efter Servicelovens §32. Den lov kan støtte forældrene med økonomisk støtte, tabt arbejdsfortjeneste, støtte til materialer og hjælpere. Loven er mest rettet til børn med vidtgående handicap, men der gives også hjælp til familier med mindre udfordringer efter servicelovens almindelige bestemmelser. 80% får støtte til NTS programmet i større eller mindre grad. Læs mere her.

 

 

Spørg Hjernetips.dk

Send os gerne en e-mail

eller ring på 70 20 60 27 (9-12)

 

dashed

faq

 

dashed

hjernetips-bg

glad-pige

 

dashed