Ørebørn

Mange børn får mellemørebetændelse eller har problemer med væske i mellemøret. Den populære betegnelse for disse børn er ørebørn. Et ørebarn sover dårligt, har ondt og trives i det hele taget ikke. Ørebørn behandles ofte med et dræn i trommehinden, men der er også muligheder for alternativ behandling og forebyggelse.


AF LARZ THIELEMANN


Danmark er det land i verden, der har flest ørebørn og Danmark er også det land i verden, der drikker mest mælk. Tre ud af ti danske børn har inden deres 5 års-fødselsdag fået indsat dræn, så mellemørebetændelse kan komme ud af øret. Langt de flest børn er ganske små. Dræn kræver, at barnet bliver lagt i fuld bedøvelse. Hvert år lægger speciallæger over hele landet over 60.000 øredræn, især i småbørn. De mange dræn koster årligt samfundet op mod 40 millioner kroner, vel at mærke selvom videnskaben kun giver ringe evidens for behandlingen. Vi ved med andre ord ikke med sikkerhed, om øredræn alt i alt er en god behandling mod mellemørebetændelse.
Derfor har været en del debat, hvorvidt vi i Danmark er for hurtige til at behandle med dræn og det kan godt være, men jeg har den holdning at mellemørebetændelsen skal behandles hurtigst muligt med eller uden dræn. Min egen empiriske forskning og erfaringer her fra klinikken er at udlukkelse af de slimdannende mælkeprodukter i barnets kost hjælper over halvdelen af børnene. Men lad være med at vente i tre måneder. Start med en mælke- og glutenfri kost, det virker så godt, at mange børn undgår drænet.

Det samme siger daværende overlæge på Høreklinikken i Århus, Ole Benzen, som har foretaget lignende undersøgelser.
Allergologen Talal M. Nsouli og J. A. Bellanti fra Georgetown University School of Medicine lavede i 1994 et studie om fødevareallergi på 104 børn i alderen 1-9 år, som led af kronisk mellemørebetændelse. 78% af disse børn spiste en kost, som dehavde en intolrance overfor. Efter efter ca. 16 uger på en korrekt kost blev hele 86% af de 104 børn faktisk helbredt fra deres ”kroniske” mellemørebetændelse.

Konsekvenserne ved ikke at behandle mellemørebetændelse er langt større end de bivirkninger, der eventuelt kan komme fra drænet, og en behandling bør starte med at undlade at give barnet mælk.

Akut mellemørebetændelse behandles ofte med antibiotika, men hvis barnet har tre eller flere mellemørebetændelser inden for tre måneder, vil man ofte vælge dræn-behandling. Det samme gælder, hvis barnet har haft væske i øret i tre måneder.

Symptomerne er især tillukningsfornemmelse, nedsat hørelse og tinnitus, men mange børn reagerer ikke på symptomerne, sandsynligvis fordi sygdommen udvikler sig så langsomt. 
Ifølge cand.mag i audiologopædi Susanne Nemholt skal man derfor være opmærksom på andre signaler end blot smerte fra øret. For eksempel nedsat hørelse, der vil medføre, at barnet reagerer mindre på lyde og snak.

Forebyggelse af mellemørebetændelse


Hvis barnet har haft væske i mellemøret i mere end tre måneder eller har hyppigt tilbagevendende akut mellemørebetændelse, skal der indsættes dræn og du skal kontakte en ørelæge. Drænets hovedfunktion er at skabe ventilation af mellemøret, så slimhinden gradvist normaliseres. Der vil typisk også blive behandlet med antibiotika. Men lad være med at vente i tre måneder. Start med en mælke- og glutenfri kost, det virker så godt, at mange børn undgår drænet. Det kan også anbefales at kontakte en dygtig og erfaren zoneterapeut.
 Noget jeg også vil anbefale at gøre sideløbende med kostomlægningen.
Man kan altså selv gøre en del for at forebygge og behandle mellemørebetændelse. Ifølge speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme Mikkel Holmelund er det vigtigt, at barnet for eksempel ikke udsættes for passiv rygning. Det øger i høj grad risikoen for luftvejsinfektioner og dermed mellemørebetændelse. Blandt andet fordi de små fimrehår i næseslimhinden, der skal transportere slim væk, bliver lammet af røg.


Speciallæge anbefaler, at børn ikke bruger sut, bortset fra når de skal sove og trøstes, fordi sutter kan være bakteriespredere.

Desuden er det vigtigt, at man har en god håndhygiejne, at legetøj, dørhåndtag og andet barnet kommer i berøring med ofte vaskes af. 
For et barn, der ofte har mellemørebetændelse, kan det desuden være en rigtig god ide at holde det væk fra vuggestue eller børnehave i en periode. Enten ved at passe det hjemme eller skifte til en dagpleje. Der er risikoen for infektioner som forkølelse mindre, dermed falder risikoen for at få mellemørebetændelse. Risikoen for luftvejsinfektioner er seks til syv gange større i en institution end i hjemmet.


Jeg anbefaler at amme frem for at give modermælkserstatning da naturlig modermælk indeholder præcis de nødvendige næringsstoffer som spædbarnet har brug for. Samtidig findes der i modermælk mange stoffer, der beskytter mod infektioner, forstoppelse og sygdomme, som allergi, diarre, lungebetændelse og netop mellemørebetændelse.

Det er derfor vigtigt at kilden til god modermælk (mor) lever sundt, får vitaminer og sunde fedtstoffer fra plante- og fiskeolie. Går der imidlertid kludder i amningen, må man starte med overgangskost. Skal der stadig gives modermælkserstatning, brug da Nutramigen, uden laktose og komælkeproteiner i stedet for de traditionelle modermælkserstatninger med komælk.

Mælk giver mellemørebetændelse


Den vigtigste forbyggelse er som sagt at undgå komælk. Ikke mors menneskemælk, men komælk, som er skabt til kalve ikke mennesker. Det er jo tankevækkende at danske børn har rekord i mellemørebetændelse samtidig med at de også har verdensrekord i at drikke komælk. 
I en undersøgelse fra 1999, hvor 56 mælke-intollerante børn blev sammenlignet med en kontrolgruppe med 204 børn, fandt man, at en større del af de mælke-intollerante børn havde tilbagevendende mellemørebetændelse (27%) end i kontrolgruppen (12%).
Lad mig i den forbindelse bemærke, at vi også er det land med mest knogleskørhed, til trods for at mælkeindustrien påstår at mælk styrker knoglerne. Sandheden er snarere det modsatte, viser en svensk undersøgelse. Undersøgelsen er offentliggjort i det medicinske tidsskrift British Medical Journal og omfatter 106.000 personer.

Mellemørebetændelse kan skade hjernen


Grunden til at jeg er så opmærksom på behandling af væske eller betændelse i mellemøret, er det faktum at i sygdomsperioden har barnet en hørenedsættelse op imod 45 dB (populært sagt 45 procent). Et så stort høretab forhindrer delvist barnet i at deltage i almindelig samtale og barnet går glip af en række lyde i sproget, specielt visse konsonanter. Dette kan medføre, at den sproglige og mentale udvikling forsinkes.
Symptomerne er især en fornemmelse af isolation, nedsat hørelse og tinnitus. Desværre reagerer  mange børn ikke på de symptomer, fordi sygdommen udvikler sig så langsomt. Man skal derfor være opmærksom på andre signaler fra barnet og ofte vil det være pædagogerne i daginstitutionen, der først registrerer ændringer hos barnet. Da væske i mellemøret som nævnt giver nedsat hørelse, vil barnet ofte ikke reagere på lyde og snak, som det plejer, hvilket kan have en neurologisk slagside.
 Ikke at mellemørebetændelse i sig selv skader hjernen, men på grund af de mange symptomer. 
Det er især den nedsatte hørelse, der har stor betydning og kan igangsætte en dominoeffekt i en negativ spiral: Nogle børn bliver passive og trækker sig i deres kommunikation, mens andre bliver mere vilde og aggressive. Altsammen noget der hæmmer  sprogtilegnelsen. Andre børn bliver pylrede, mister appetit og søvnkvalitet, som igen går ud over energi og humør. Barnet vil over en periode miste den optimale neurologiske stimuli og kan i værste tilfælde ende i en psykiatrisk eller neurologisk diagnose.
 Derfor er det vigtigt at holde øje med dit barns ører.
Har dit barn stadig symptomer fra tiden med dræn og nedsat hørelse, skal du ikke fortvivle. Sprog, indlæring og social adfærd kan forbedres gennem neurologisk træning og stimulering.

Behandling af ørebørn er altså muligt, men det er vigtigt at holde sig for øje, at målet for behandlingen skal være at eliminere de grundlæggende problemer i hjernen, og ikke blot afhjælpe de værste symptomer med terapi og medicin.

Er du og din familie udfordret med øre eller høreproblemer, så kontakt Hjernetips.dk og få hjælp. Du er også velkommen til at ringe direkte til mig på telefon 70 20 60 27 (9-12).

 

Af neuropraktiker Larz Thielemann, 2009

 

 

Spørg Hjernetips.dk

Send os gerne en e-mail

eller ring på 70 20 60 27 (9-12)

 

dashed

ear_infection.jpg

 

dashed

Symptomer

  • tillukningsfornemmelse
  • nedsat hørelse og tinnitus
  • mindre kommunikation
  • agressivitet
  • mindre appetit
  • dårlig søvn
  • pylret

dashed

 ear.jpg

dashed

Brev fra mor

Cycle.jpg

– Vores søn er fire år. I hans første levealder var han helt normal. Så begyndte et helvede med ørepine og besynderlig adfærd. Vi kæmpede i et år med dette, han var altid syg. Til sidst fandt de ud af, at det var mellemørebetændelse og fik lagt dræn i. Nu har han fået diagnosen autisme og går i en specialbørnehave. Han kan ikke tale og leger ikke med de andre børn. Det er meget ulykkeligt. Kan det virkelig passe at mellemørebetændelse kan føre til autisme?

 

dashed